Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tobakspolitik

Langsøskolens tobakspolitik Det er forbudt at ryge og bruge tobaksprodukter på folkeskoler i Danmark. Det er også forbudt at ryge i skoletiden, selvom man forlader matriklen i løbet af skoledagen. 

Forbuddet gælder brug af alle tobaksrygning, tobaksprodukter og e-cigaretter. 

Det totale rygeforbud gælder for hele matriklen (både skole og klub) og omfatter alle, der færdes på skolens områder. Dvs. børn og unge, ansatte på skolen herunder vikarer m.v. samt forældre og alle andre, der opholder sig på skolens områder. 

Rygeforbuddet omfatter også alle personer, der opholder sig på skolen mv. uden for dens normale åbningstid, f.eks. fordi skolens lokaler benyttes til andre formål.

Hvis man som elev overtræder skolens rygeregler, så overtræder man skolens ordensreglement. 

Hvis der er brug for hjælp til at stoppe med rygning, vil skolen i en dialog med de relevante, tilbyde afvænningshjælp ud fra en konkret vurdering. Vi lægger op til samarbejde med elev og forældre for at sikre, at gentagelse af overtrædelse af regler ikke sker. 

Derudover gælder de almindelige regler om skolers ret til sanktioner –overtrædelser af rygeregler kan således medføre midlertidig bortvisning. 

 

For medarbejdere gælder følgende regler omkring rygning i Silkeborg Kommune
  1. Det er ikke tilladt at ryge i din arbejdstid. 
  2. Det er ikke tilladt at ryge i Silkeborg Kommunes institutioner, bygninger, materiel, transportmidler, på kommunens matrikler og omkring kommunens bygninger. 
  3. Det er ikke tilladt at ryge, når du bærer uniform fra Silkeborg Kommune. Du skal være særlig opmærksom på, at du repræsenterer Silkeborg Kommune. Hvis du ryger udenfor din arbejdstid, skal du derfor enten skifte tøj eller dække uniformen til. 
  4. Forbuddet gælder for alle former for tobaksrygning, tobaksprodukter og e-cigaretter.

    Opdateret aug. 2026