Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Langsøskolens princip om Den Åbne Skole

Princip for den åbne skole

Formål:

  • Formålet med den åbne skole er at højne elevers læring og trivsel gennem samarbejdet med det omgivende samfund.
  • Den åbne skole kan gennem samarbejdet med det omgivende samfund styrke den lokale sammenhængskraft og introducere eleverne til fritids- og fremtidsmuligheder.
  • Den åbne skole understøtter en varieret skoledag med god læring og trivsel for alle skolens elever.

Mål:

  • Aktiviteter i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund, bidrager til at opfylde Fælles Mål og har en klar kobling mellem teori og praksis.
  • Samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund består både af aktiviteter med fokus på læring og med fokus på trivsel.
  • Det tilstræbes, at samarbejdet med musik-, kunst- og kulturinstitutioner bidrager til at udvikle skolens kreative miljø og inspirerer eleverne til at udfolde deres musikalske og kunstneriske evner og interesser .
  • Det tilstræbes, at samarbejdet med foreninger bidrager til elevernes lyst og læring omkring forskellige aktiviteter og deres lyst og mulighed for deltagelse i foreningslivet.
  • Innovation, iværksætteri samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering sker naturligt i samarbejde med relevante virksomheder og omgivende samfund.
  • Inddragelse af forældre og udefrakommende personer i undervisning og læringsaktiviteter med fagligt indhold er en del af den åbne skole.
  • Aktiviteterne i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund er organiseret efter klare aftaler, ansvarsfordeling og med en høj sikkerhed for alle elever.
  • Museer, kulturinstitutioner, virksomheder, forældre relaterede projekter og meget mere er alle naturlige dele af den åbne skole.

De kommende skridt:

  1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
  2. Skolens afdelinger drøfter, hvad dette princip i praksis betyder.
  3. Skolens afdelinger præsenteres jævnligt for ideer, krav og/eller forventninger til den åbne skole, og videndeling mellem kolleger prioriteres.
  4. Elevrådet drøfter og kommer med anbefalinger.
  5. Ledelsen på Langsøskolen laver en samlet handleplan med forventede handlinger frem til 2023.

 

Vedtaget maj 2021

Evaluering i 2023