Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Kostpolitik for Langsøskolen

På Langsøskolen har vi en kostpolitik fordi:

  • Vi ønsker at sikre de bedste muligheder for elevernes koncentration og indlæring.

  • Vi ønsker at gøre eleverne bevidste om kostens betydning for trivsel, sundhed og læring.

  • Vi ønsker at motivere for sund levevis.

 

Vores holdning til sund kost

  • Det er forældrenes ansvar, at eleven spiser sundt og varieret - både i og udenfor skolen.

  • Skolen bestræber sig på at kunne tilbyde særligt de ældste elever et sundt alternativ til medbragte madpakker.

  • Der må ikke medbringes og indtages slik, chips, kage, sodavand, energidrikke og tilsvarende på skolen – se undtagelser nedenfor.

  • Vi har som skole fokus på at skabe dialog om gode kostvaner i skolen og mellem skole og hjem.

  • Medarbejderne har til opgave at skabe ro og tid til elevernes spisning, god stemning og socialt samvær. Spisning er således en del af den pædagogiske dagligdag på skolen, og baserer sig på de medarbejdernes fagprofesionnel valg og prioriteringer.

  • Medarbejderne har fokus på at styrke elevernes bevidsthed om gode madvaner.

 

Ved særlige lejligheder kan vi afvige fra ovenstående. 

Dette gælder fx. ved:

  • Fødselsdage og klassens tid.

  • Særlige lejligheder (skolefest, MGP, juleklippedag, afslutninger, mm.)

  • Produktion og salg til indtjening til lejrskoler og andre særlige events.

 

Kostpolitikken er vedtaget på Skolebestyrelsesmøde i efteråret 2022.

Den revideres efter behov.