Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Langsøskolens princip for forældremøder

Langsøskolens princip for forældremøder

Hænger sammen med princip for skole-hjem samarbejde

Formål:

Forældremøder skal medvirke til at sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for den faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling i klassen.

Mål:

Forældremøderne sikrer:

  • Et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring klassen.
  • At forældrene kort præsenteres for de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i klassen – med fokus på hvor forældre kan orientere sig løbende.
  • Inddragelse af forældrene omkring faglige og trivselsmæssige udfordringer i klassen.

Forældremøderne medvirker til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen.

 

Skolens ansvar:

  • Skolen tilstræber at afholde regelmæssige forældremøder, som udgangspunkt afholdes to forældremøder pr klasse om året, og skolen er åben over for behovet for ekstraordinære forældremøder.  Forældremøder kan afvikles klassevis, årgangsvis, afdelingsvis eller på anden vis efter relevans og behov.
  • Skolen sørger for, at der på møderne er plads til såvel information som dialog med og mellem forældrene.
  • Skolen sørger for at inddrage klassens kontaktpersoner (kontaktforældre) i planlægning og gennemførelse af forældremøder.
  • Skolen indkalder i tilpas god tid til forældremøder og på tidspunkter, hvor forældrene har reel mulighed for at deltage. Datoer for planlagte forældremøder deles med forældre i skolens kalender senest ved skoleårets start.
  •  Skolen laver en elektronisk indkaldelse med tilmelding som forældrene skal besvare
     (Teams følger op på tilmeldinger og arbejder proaktivt for forældredeltagelsen. Ledelse følger op på 0., 1., 4. og 7. klasse i distrikt. I inklusion sker det efter aftale med de enkelte hold.)
  • Skolen laver en skabelon for indkaldelse til forældremøde som alle klasser bør benytte, så vi kan sikre at alle forældre bliver inviteret og informeret ens.

Forældrenes ansvar:

Vi forventer:

  • At forældre bestræber sig på at deltage i alle forældremøder.
  • At forældrene bidrager konstruktivt på forældremøderne, så klassens faglige og trivselsmæssige udvikling sikres.
  • At klassens kontaktforældre som udgangspunkt deltager i planlægning og gennemførelse af forældremøder.
  • At det senest ved mødets start aftales, at en af de deltagende forældre tager referat fra mødet for at fastholde aftaler og beslutninger og sender ud til alle forældre og personale for klassen.

 

Vedtaget på bestyrelsesmøde februar 2020.

Tilsyn og evaluering med princippet primo 2021.